Byg garanti
Du kender sikkert allerede mærket: Byg garanti, men hvad betyder det?
Genveje:

Profilmontage er medlem af Dansk Byggeri’s ordning Byg Garanti. Byg garanti er en ordning, der dækker eventuelle fejl og mangler, ved det arbejde som vi har udført.
Dækning:
Garantiordningen dækker op til 100.000 kr. (Fra 1. juli 2017 – 150.000 kr.) inkl. moms pr. byggesag. Når arbejdet er færdiggjort, dækker garantien i op til 3 år for synlige fejl og op til 10 år for skjulte fejl og mangler. Der er således tale om et økonomisk sikkerhedsnet under den private forbruger. Den ekstra sikring koster ikke ekstra.
Hvis du mod forventning skulle få brug for ordningen, så får du direkte adgang til Byggeriets Ankenævn. Det kræver et mindre klagegebyr at indsende en klage, men det vil blive refunderet såfremt du får helt eller delvist medhold, eller sagen ikke kan behandles i ankenævnet. Behandlingstiden i Byggeriets Ankenævn er gennemsnitligt på 4-6 måneder. Det er kun private forbrugere der kan klage til Byggeriets Ankenævn.
Kontakt os for yderligere information
Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken tagløsning der passer bedst til dig og din husstand, så er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har mere end 25 års erfaring med montering af tage i hele landet og derfor kan vi også hjælpe dig uanset hvilken situation du står i. Du kan også prøve at beregne, hvor meget det vil kost at montere et nyt tag på din bolig.
